Online sikkerhed
Her kan du finde nyheder om alt, der rører sig indenfor online sikkerhed samt artikler med gode råd til, hvordan du selv kan blive mere sikker, når du færdes online
Tjekliste til at mindske risikoen for ransomware
03-08-2017
Ferien er slut - indbakken er fuld, og selvom den kan virke uoverskuelig, så er det vigtigt, at have for øje, hvilke mails du klikker på. Ét forkert klik kan ende med, at I bliver ramt af ransomware. Vi har lavet en tjekliste til, hvordan du bedst kan sikre dig og dine data mod cyberangreb.
Vi har før skrevet om, hvor store konsekvenser et cyberangreb kan have - både økonomisk og tidsmæssigt, så det er vigtigt at tage sine forholdsregler og ikke mindst løbende tage backup af sine data.
Herunder får du en over ting, du kan gøre, så du mindsker risikoen for ransomware.
- Opbevar ikke vigtige data udelukkende på din PC (vi har sagt det før: HUSK backup!).
- Hav mindst to backups af dine data - en på en ekstern harddisk og en i skyen.
- Installér de seneste opdateringer til alle dine apps og dit styresystem.
Online adfærd
- Download aldrig vedhæftede filer fra folk du ikke kender eller fra mistænksomme mails.
- Klik aldrig på links i spam eller ukendte mails - de kriminelle bruger ofte src-, zip- og rar-filer - så vær ekstra opmærksom her!
- Brug din sunde fornuft - en mail skrevet på dårlig dansk eller engelsk skal vurderes en ekstra gang, hvis du ikke kender afsenderen - det gælder også hvis mailen er upersonlig.
- Vi ser rigtig mange angreb, der kommer igennem falske mails fra velkendte firmaer som eksempelvis PostNord, og der er også eksempler på mails, der udgiver sig for at være chefen. så vær generelt altid opmærksom!
- Hold altid musen henover et link, så du kan se kilden - virker den lang og ukendt, så tænk dig om en ekstra gang inden du klikker på linket.
- Er du i tvivl - så spørg en kollega.
Sikkerhedsværktøjer
- Anvend et pålideligt antivirusprogram - gerne et der automatisk opdaterer, så du altid er fuldt opdateret.
- Anvend et proaktivt sikkerhedsprodukt, der blokerer cyberangreb.
I browseren
- Lad kun plugins køre, når du har brug for dem.
- Tjek browserens sikkerhedsindstillinger - er de gode nok?
- Fjen plugins, som du enten ikke bruger længere, eller som er blevet forældede.
Hvis I følger ovenstående liste, så har I taget jeres forholdsregler. Man kan aldrig sikre sig 100 procent mod hackere og ransomware, men man kan gøre det svært for dem.